Akkord

Akkord er den første, autentiske fabriksreportage fra et socialistisk land. Miklós Haraszti arbejde på en traktorfabrik i Budapest. Som fræser. Og som de fleste ungarske industriarbejdere på akkord. I bogen fortælller han om, hvordan dette lønsystem bygger på, at alle sikkerhedsbestemmelser ignoreres. Det sker f.eks. at fræserne skifter den metaldel, de bearbejder, ud med en ny, mens maskinen er i gang - eller undlader at spænde emnerne fast og bare holder dem i de bare næver. At skrue arbejdsobjektet fast er nemlig ulønnet arbejdstid. Arbejderne tvinges til at lade fræsemaskinerne køre med større hastighed end den tilladte, de tvinges også til at se bort fra kvaliteten af det, de laver. Alle energier er rettet mod ''morakkeriet'': hvordan man skal skrabe så meget til sig som muligt. Alle jagter de gode - dvs. hurtige - arbejdsopgaver og der opstår indbyrdes konkurrence mellem arbejderne. Konkret og meget klart viser Haraszti, at industriarbejderne på grund af præstationslønnen og arbejdets organisering heller ikke i dagens Ungarn føler nogen form for mening med det, de producerer. Man skaber merværdi for andre. Her på ''gulvet'' starter al tvang, al undertrykkelse, og der vil ikke opstå nogen frihed, hvis ikke den vindes her. Men den slags kendsgerninger er ikke ønskede i øst-Europa i dag. Den ungarske udgivelse af ''Akkord'' er standset og Miklós Haraszti står nu under permanent politiopsyn. På grund af ''provokation'' og ''statsfjendtlige ideer.''