Arbeidernes leksikon

Efter samlingen af de norske socialdemokrater og Arbejderpartiet (DNA) i 1927, blev arbejderbevægelsens venstrefløj organiseret i NKP drevet ud i isolation. Resultatet af de oppositionelles politiske mangel pÃ¥ virksomhed blev imidlertid en kulturel indsats af bemærkelsesværdig originalitet. I efterÃ¥ret 1927 blev Arbejdermagasinet startet og nÃ¥ede i løbet af tre Ã¥r op pÃ¥ et oplag pÃ¥ 40.000. Af overskuddet fra dette projekt blev 1/3 afsat til et fond, som snart blev tiltænkt den opgave at financiere et eget leksikon for arbejderbevægelsen. Dette leksikon blev planlagt i 1930, og udkom med sine første hæfter i forÃ¥ret 1931 som Arbejdernes Leksikon, under redaktion af filologerne Jacob Friis og Trond Hegna - begge tidligere medlemmer af NKP. Gennem Hegna blev medarbejdere fra organisationen Mot Dag trukket ind, blandt dem redaktionssekretæren Dagfinn Juell. Lederne af Arbejdermagasinets Forlag, Birger Madsen og Oddvar Larsen (Lamer), indgik i 1932 aftale med Erling Falk om at organisationen skulle stÃ¥ som redaktionelt ansvarlig for fuldførelsen af værket, som - i lighed med alle leksikonprojekter - viste sig at være langt mere omfattende end man pÃ¥ forhÃ¥nd havde regnet med. Fra og med bogstavet F stÃ¥r Mot Dag kollektivt derfor som ansvarlig for indholdet. Arbejdernes Leksikon blev afsluttet i sommeren 1936, og da forelÃ¥ det komplet i 6 bind á 1000-1100 tætte spalter. Det er enestÃ¥ende i verden. Godt nok bygger mange af artiklerne, samt meget af værkets systematik, pÃ¥ den store og den lille sovjetiske encyklopædi, som begge begyndte at udkomme i 1920'erne. Men ifht. alle norske og skandinaviske forhold blev der skrevet nye artikler. PÃ¥ det sociale, historiske og politiske omrÃ¥de desuden særligt fyldige artikler, som i originalitet og stofrigdom gav en strengt marxistisk tolkning. Ifht. socialismens historie og arbejderbevægelsens teorier gives der knapt bedre indføringer end disse. Dertil kom en omfangsrig biografering af norske arbejderledere, som den dag i dag giver præcise oplysninger i let tilgængelig form. OgsÃ¥ indenfor felterne medicin og sundhed, samt moderne europæisk historie generelt, stÃ¥r Arbejdernes Leksikon himmelhøjt over sine samtidige konkurrenter: Aschehougs leksikon i 10 bind (1920-22) og Kringla Heimsins i 6 bind (1931-34). Politisk set stÃ¥r leksikonet for en venstre-marxistisk, partimæssigt uafhængigt holdning, stærkt kritisk overfor de socialdemokratiske og i nogen grad ogsÃ¥ mod kommunistiske - dvs. Komintern ledede - retninger. For de fleste af leksikonets medarbejdere var deres artikler en afsked med marxismen. Ã…ret efter at sidste bind var afsluttet, gik Mot Dag kollektivt ind i DNA, som gennem pressen og sine organisationer havde bekæmpet leksikonet i alle de foregÃ¥ende Ã¥r. En forkortet udgave af Arbejdernes Leksikon blev udgivet af Pax forlag i 1973, og var med hensyn til klassisk socialisme og arbejderbevægelsens historie et nyttigt supplement til Pax Leksikon, der blev udgivet i 1978-82, og som nærværende leksikon baserer sig på. leksikon.org