Udsolgt
Anarkisme, Syndikalisme & Anarkosyndikalisme

Anarkisme, Syndikalisme & Anarkosyndikalisme

Produktet er udsolgt.

20,00 DKK

Forfatter: Anarkister og syndikalister på Amager
Sidetal: 36
Stand: Ny
Udgiver: Eget Forlag
Sprog: Dansk
ISBN: 82-03-08903-8

Lagerstatus: Ikke på lager

Hvilken verden?
Vi lever i dag i en verden, som har markante lighedspunkter med den verden, hvori anarkismen og syndikalismen opstod. Vi oplever i dag en verden præget af en kaotisk agerende globalisering, dybe økonomiske kriser og en gennemgribende proletarisering - forbundet med sammenbrud i traditionelle levemåder. En verden hvor følelsen af umyndiggørelse og social usikkerhed kan mærkes i hele samfundet.

Den globaliseringskritiske bevægelses slogan ”En anden verden er mulig” har for mange mennesker, især fra den yngre generation, betydet en tilnærmelse til anarkismen og syndikalismen. Genkomsten af anarkismens idéer er udtryk for dens tidssvarende aktualitet i søgen efter samfundsalternativer:

Fortællingen om et basisdemokratisk styret samfund uden nationalstater, hvor velstand og indflydelse er et fælles anliggende. Autonome lokalsamfund der i størst muligt omfang fungerer på basis af konsensusbeslutninger og som er forbundet med hinanden regionalt og globalt. 
Venstrefløjens og de underste lags mest radikale fløje bygger i dag videre på omtrent femten årtiers anarkistiske og syndikalistiske kamperfaringer og praksis.

Fra Chiapas i Mexico, til Argentina og Brasilien. Fra Sverige, Grækenland og Spanien til Tunesien, Kina og Philippinerne. En praksis som generationer af militante har smedet for at kunne intervenere i en kompleks verden med libertær-kommunistiske handlemåder. 

Det er en kamptradition, som ikke bare håber på, at ”En anden verden er mulig”, men også inspirerer konkret og giver bud på realistiske handlemåder for at skabe en retfærdig verden med lighed, mangfoldighed og deltagende demokrati. Med andre ord – et universelt menneskeligt fællesskab.
Den anarkistiske tradition står for en omfattende etik og idé- grundlag, for strategier og erfaringer samlet af årtiers kampe. Den står for noget nyt, noget bedre. Den foreliggende pjece giver et fingerprej herom.

Autonomi Infoservice - Anmeldelse. Pjece om Anarkisme, Syndikalisme & Anarkosyndikalisme