Jeg Revolutionær

Che Guevara lyder som en fantastisk helt. Jeg er kriger og kan godt lide at slås. Jeg er kongen i skolegården, og da jeg hører historierne om den cubanske revolution, går det op for mig, hvad jeg skal slås for. Derhjemme spørger jeg min mor: "Mor, hvad er værst: kommunist eller gangster?" "Kommunist," svare hun. Så er der ikke længere nogen tvivl. Fra bogen 12 år gammel sætter Christian Zwettler kursen efter Den Røde Stjerne. Hvor hans jævnaldrende drømmer om at blive pop- eller sportsstjerner, drømmer han om at gøre oprør og tager Spartacus, Che Guevara og Andreas Baader som sine idoler. Christian begynder at forme sig selv som revolutionær. Han er en kriger. På vej væk fra et hjem i opløsning. I gadekamp med nynazister og politi over hele Tyskland lærer Christian at slås, som 25-årig danner han sin egen revolutionære celle i København, og da et bankrøveri slår fejl, fortsætter kampen som statens fange. Også selv om de andre indsatte, dem, han vil befri, ikke fatter et ord af, hvad han har gang i. Efter tre år kommer Christian ud. Det er 1995, og hans forestilling om at lede en væbnet revolution har ikke rigtigt tiden med sig. Men Christian holder fast, hvor andre giver slip. Alene kaster han sig ud i jagten på den næste front. Jeg revolutionær er en historie om at kæmpe mod alle odds og fare vild i forsøget på at gøre noget rigtigt. Det er en historie om, at man skal lytte til andre, hvis man vil lave verden om.