Modstandens Æstetik II

placeholder.png
  • Titel: Modstandens Æstetik II
  • Forfatter: Peter Weiss
  • Sidetal: 284
  • Stand: Som ny
  • Udgiver: Forlaget Rosinante
  • På lager (antal): Lager under opdatering... (error: 500)
  • Sprog: Dansk

Om bogen:

Modstandens æstetik er først og fremmest en dannelsesroman, en roman om det kritiske intellekts dannelse. Man følger den navneløse fortællers vej gennem en æstetisk og politisk dannelsesrejse, hvor mødet med diverse kunstværker, romaner, teaterstykker og lignende vægter højest. Det er også et kunstværk, fortælleren står foran med sine to venner Hans Coppi og Horst Heilmann på romanens første sider. Pergamonalterets friser – der i en traditionel fortolkning siges at afbilde militære sejre og den herskende klasses triumfer – synes de tre venner også indeholder hentydninger til den daværende undertrykte klasses kamp mod uretfærdighed. En kamp, der stadig er igangværende, for i friserne ser de tre unge mænd også oprindelsen til det samfund, de selv lever i, det klassedelte samfund. Her er forskellen mellem rig og fattig, fabriksejer og arbejder, eliten og proletariatet stor og virker uoverkommelig at nedbryde. Specielt i 1937, hvor romanen tager sin begyndelse. Den frie tanke har nemlig trange kår under naziregimet, en »tankemæssig tomhed« hersker i landet, ført an af »demoraliseringens og fordummelsens stormløb«. De tre venner føler, at de opererer i det skjulte: »Det vi lærte kunne kun opnås ad fordækte veje«. Men det virker som det eneste rigtige at gøre i et land, hvor slægtninge og venner sidder indespærret i tugthuse, og arbejderklassen må slide sig halvt ihjel for overhovedet at kunne få til dagen og vejen. Tilegnelsen af viden sker på trods af, at de tre venner selv er fattige og har så meget andet at skulle tænke på: »Den beskæftigelse med tankemæssige rigdomme, der virkede absurd i vores fattigdom, var vores andel i kampen mod overlevelsen«. Alt imens brunskjorterne tramper rundt omkring dem på museet, står fortælleren, Coppi og Heilmann og taler sagte om det revolutionære potentiale i friserne på Pergamonalteret. De ønsker ikke kun et opgør med Nazityskland, men hele det kapitalistiske system som sådan.

- Fra https://atlasmag.dk/kultur/b%C3%B8ger/med-kunst-og-litteratur-skal-r%C3%A5dne-samfund-smadres



DKK 80